Sidste nyt om vintersæsonen.

 

Damefodbold er nu fastsat og der trænes om onsdagen kl. 19.00-20.00 med start onsdag d. 25/10. (se mere under faneblad ”Damefodbold”).

Alle ungdomsaktiviteterne starter i uge 43, det gælder drengefodbold om fredagen og de 2 badmintonhold om mandagen. Husk her er et helt nyt hold for de yngste spillere.

Vores normale foreningsblad udkommer ikke i efteråret af tidsmæssige årsager inden den hurtige sæsonstart. Der omdeles i stedet en flyer i lokalområdet i disse dage der fortæller om vores aktiviteter i hallen. Så hold øje med postkassen og den omdelte flyer kan ligeledes ses under faneblad ”Blad”.

Har du gode ideer/forslag til aktiviteter der ikke er på programmet nu hører vi altid gerne så flest mulig har et tilbud og vi kan udnytte hallen bedst muligt.

Så er vi klar med vintersæsonen!!

 

Med nogen forsinkelse er vinterens program klar. Flere aktiviteter starter i uge 41 og nogle først i uge 43 pga efterårsferien (se nedenstående).

Tidspunkt for damefodbold afventer vi endelige afklaring på. Der kan læses nærmere om priser og de enkelte aktiviteter under ”Timeplan/aktiviteter”

Thai mad

Hvis du mangler inspiration til madlavningen eller bare har lyst til at lave anderledes mad i selskab med andre, har du muligheden her.

3 onsdage i efteråret vil Dar Grods undervise i Skummesalens køkken, hvor der maksimalt er plads til 8. Derfor er forhåndstilmelding nødvendig og det bliver efter princippet først til mølle.......
Undervisningsaftnerne bliver onsdagene 27. september, 25. oktober og 29. november

Tidspunkt: kl. 18.00 – 21.00

Pris: 450 kr. incl. Madvarer

 

Tilmelding til Janne på tlf. 2484 1478

Madlavning – mænd.

 

Vi er klar til ny sæson i madlavningsholdet for mænd på Hundelev skole. I foråret genstartede holdet efter en pause og i en ændret form hvor man mødes en gang om måneden. Dette koncept forsætter i denne sæson hvor der foreløbig er fastsat 4 onsdage indtil jul. Vi håber mange friske mænd har lyst at deltage, der kræves ingen specielle forudsætninger for at være med men man skal være forberedt på nogle hygge aftener med god mad. Som deltager er man medbestemmende for hvad der skal laves på de 4 aftener.

 

Der ”kokkereres” onsdage d. 13/9 – 11/10 – 8/11 - 6/12, alle dage kl. 18.00-21.00 i skolekøkkenet på Hundelev Friskole.

 

Pris for deltagelse er 250,00 kr. indtil jul der betales ved start, der ud over afregnes forbrug at madvarer løbende. Da der er max deltager antal er tilmelding nødvendig og sker ved at ringe/SMS til Helge på 20870623 eller mail: helge@vittrupug.dk, efter først til mølle-princippet. Der skal ligeledes være et min antal deltagere for at holdet oprettes så hurtig tilmelding tilrådes. Er der spørgsmål eller man ønsker at høre lidt nærmere kan man selvfølgelig også kontakte Helge på ovenstående.

 

Vintersæson 2017/18.

 

På dette tidspunkt ville den indendørs sæson i hallen normalt være startet så småt. Som aktiv og med interesse i VUG har man sikkert undret sig over at der ingenting er annonceret og igangsat.

Baggrunden er at den nye skole, Vittrup Skolen – Fri Fagskole der skulle være startet i august gennem hele sommeren har været i store vanskeligheder med at få tingene etableret. Skolestart blev først udsat og med et negativ svar på at finansiere den videre drift fra skolens pengeinstitut truede en konkurs. I mandags i allersidste øjeblik blev konkursen afværget da en ny finansiel partner gik ind i projektet som således forhåbentlig kan fortsætte.

Vi har derfor været i uvished om det var/bliver muligt at leje og benytte hallen og af hvem. Nogle flere ting skal på plads i den helt nye konstruktion og vi håber at vi inden for meget kort tid kan annoncere og starte vores program og de kendte aktiviteter i hallen som normalt.

Så indtil videre - hold øje med hjemmesiden og facebook, vi forsøger endvidere at informere via SMS når tingene er helt på plads.

God tilslutning til cykeltur. 

Med 17 deltagere blev sæsons 2. cykeltur den hidtidige mest velbesøgte. Turen gik denne gang over Vittrup Hede til Rubjerg og videre til Jelstrup kirke hvor vi holdt stop ved kirkestien. Dernæst gik turen over Nr. Lyngby med at stop ved havbakken inden beslutningen blev at køre hjem til Vittrup hvor vi nød det medbragte kaffe på legepladsen ved ventesalen i læ for den lidt halvkølige sommeraftensbrise.

Da der stadig er mange gode forslag til nye udflugtsmål i omegnen vil der bliver yderligere en cykeltur sidst på sommeren. Nærmere tidspunkt vil fremgå her på hjemmesiden og via Vittrup By SMS-service.  

Så finder vi cyklerne frem igen!

 

Sæsonens 2. cykeltur køres på torsdag d. 6/7 med start fra tanken i Vittrup kl. 18.30. Som altid kører vi en tur i omegnen og nyder naturen og det gode sommervejr som der loves.

Medbring gerne kaffe eller lign som vi nyder undervejs eller når vi igen når tilbage til Vittrup. Som altid er ruten overkommelig så alle kan være ved og er velkommen til at deltage.

Løkkensvej vandt gadefodbold!

 

5 hold var søndag eftermiddag klar til at deltage i gadefodboldturneringen på legepladsen. Det blev en tæt og spændende turnering med 10 kampe hvor Gl. Vittrupvej fik 3.pladsen med turneringens ”yngste hold”. På 2.pladsen kom Børglum Klostervej og 1.pladsen blev en helt tæt affære med Løkkensvej, Lyngbyvej og Skøttrup der alle endte med samme pointtal. Løkkensvej var dog helt snært bedre i indbyrdes kampe og kan dermed det næste år kalde sig mester i gadefodbold.

Dommer- og tidtagerhvervet var lagt i hænderne på Preben og Anne Marie som klarede opgaven flot! Eftermiddagen sluttede med kaffe- og kagebord til alle spillere, dommere og tilskuere. Ca. 50 deltog i alt i arrangementet.

Gadefodbold – sidste nyt!

 

Så er det snart tid hvor der skal spilles om gadefodbold-titlen 2017 og vejret ser heldigvis ud til at være med os med tørvejr.

Vi håber mange i Vittrup har lyst til at være med/kigge på. Også spillere fra oplandet er velkommen – måske kan der også laves et ”oplandshold”!

Vel mødt søndag kl. 13.15. på legepladsen i Vittrup.

Gadefodbold

Vittrup – søndag d. 2/7 2017.

Efter flere års pause bliver der nu igen spillet om hvilken vej/område i Vittrup og omegn der kan kalde sig ny Vittrup-mester 2017.

Alle kan være med og derfor er flg. regler gældende:

- 5 spillere på banen af gangen, heraf 2 børn og/eller damespillere.

- Fri udskiftning.

- Kampe af ca. 5-7 min varighed.

- Ingen fodboldstøvler.

- Dommer i alle kampe.

Der spilles på minibane på legepladsen bag ventesalen og der er præmier til vindende hold/gade.

Program for eftermiddagen er:

- Kl. 13.15(senest) Alle møder frem og der laves hold og spilleplan.

- Kl. 13.30. Kampene starter.

- Kl. 15.00. Turneringen slutter og der er afsluttes med fælles gratis kaffebord.

Det er vigtigt at vi er klar kl. 13.15 så vi hurtigt kan få gang i spillet, så aftal allerede nu med naboen om at møde op. Bliver der gader/områder, der ikke kan stille nok spillere lånes/blandes der selvfølgelig så der bliver hold og man kommer til at spille – så mød endelig frem.

Borgere der ikke vil/kan spille med er selvfølgelig også meget velkommen til møde frem og heppe på sine naboer.

Vi håber på en god eftermiddag.

Vittrup Ungdoms- og Gymnastikforening.

Gadefodbold – ny dato!

 

Det har været nødvendigt at flytte sommer-gadefodbold men kun med en dag til søndag d. 2/7 og uændret  kl. 13.30 – ca. kl. 16.00.

Der spilles på legepladsen i Vittrup og afsluttes med fælles kaffebord for alle spillere og tilskuer. Nærmere info om gadefodbold og hvordan man deltager vil fremgå senere her på hjemmesiden og i omdelte flyer op til arrangementet – så hold også øje med postkassen.

 

 

Cykeltur.

 

Til sæsonens første cykeltur Kristi Himmelfartsdag var der god tilslutning og de 15 deltagere cyklede i fint vejr til Hundelev og fortsatte efter et kort ophold til Kajholm Plantage hvor Margit stod klar med kage til det medbragte kaffe. Turen hjem til Vittrup gik over Nr. Lyngby.

Der er allerede bestilt godt vejr til torsdag d. 6/7 hvor næste cykeltur er planlagt. Vi mødes bag den tidligere købmandsbutik kl. 18.30 og cykler igen en tur i området hvor alle kan deltage.

Cykeltur.

 

Vi er klar med sæsonens første cykeltur i vores nærområde. Kr. Himmelfartsdag på torsdag d. 25/5 mødes vi kl. 18.30 bag den tidligere købmandsbutik.

Her efter går turen ud i det blå, medbring evt. kaffe eller anden forfriskning – så finder vi et sted til ophold undervejs eller nyder det når vi kommer retur til Vittrup.

Alle kan være med – det kræver blot en cykel og godt humør! Vi håber på en god tur - det tegner til fint cykelvejr.

Fodboldspillerne er nu på græs….!

 

Søndag d. 30/4 viste vejret sig for sin bedre side og meget belejligt var der denne eftermiddag start for udendørs fodbold på Vittrup stadion. 12 friske spillere mødte frem og efter en god times spil og afsluttende straffespark-konkurrence var Anette klar med velfortjente pølser og drikkevarer til alle fremmødte.

Sommerfodbold fortsætter herefter hver søndag kl. 13.00-15.00 hvor alle er meget velkommen til at deltage.

 

Så ruller fodbolden udendørs igen….

 

På søndag d. 30. april kl. 13.00 er der opstart for udendørs fodbold om søndagen på Vittrup stadion. Vi starter med en let omgang bold for lige at få benene i gang igen og traditionen tro slutter vi første spilledag af med pølser og øl/vand. Alle er velkommen til at være med uanset niveau – eneste krav er at du har lyst at spille fodbold og have en hyggelig eftermiddag. Har du aldrig prøvet at være med før så er chancen der på søndag!

Fodbold fortsætter herefter hele sommer hver søndag kl. 13.00-15.00.

Nyeste udgave af vores foreningsblad er i disse dage på vej rundt – så kig godt efter i postkassen! Her kan der blandt andet læses om sommerens aktiviteter, den afsluttede indendørssæson og arbejdet i Vittrup med at få den nye ”Fri Fagskole” klar til starten i august.

Vintersæsonen slutter.

 

Med udgangen af marts måned slutter de indendørs aktiviteter i hallen. Så den kommende uge (uge 13) er sidste chance i denne sæson for at dyrke idræt og der holdes afslutninger i større/mindre grad på alle hold på eget initiativ. De indendørs aktiviteter starter igen til september, programmet for de udendørs aktiviteter i sommer er snart klar ligesom vores foreningsblad vil blive omdelt i april måned.

Vellykket tur til håndbold.

 

40 medlemmer og folk med tilknytning til VUG i øvrigt havde lørdag taget imod invitationen, som foreningen arrangerede, til håndbold-topkampen mellem Aalborg og Skjern i Gigantium, Aalborg. Det blev en vellykket tur med en meget spændende og tæt spillet kamp der endte med det afgjorte resultat 26-26, – som så også sikrede stemningen i bussen hjem da der både var tilhængere af Skjern og Aalborg! Efter kampen samledes vi alle på banen og der blev taget gruppebillede sammen med de 2 Aalborgspillere Christian Jensen og Magnus Saugstrup, ligeledes var der mulighed for at komme hel tæt på de øvrige spillere og få billeder og autografer. I bussen hjem blev dagens konkurrence om kampens resultat afgjort og Helle havde som eneste gættet på uafgjort og fik præmie overrakt ved ankomsten til Vittrup.

 

Øvrige billeder findes i galleriet.

Håndboldtur til Aalborg.

 

Så er vi klar med turen for alle i VUG til håndboldkampen i Aalborg.

Så skynd dig at blive tilmeldt!