Løkkensvej vandt gadefodbold!

 

5 hold var søndag eftermiddag (d. 2/7) klar til at deltage i gadefodboldturneringen på legepladsen. Det blev en tæt og spændende turnering med 10 kampe hvor Gl. Vittrupvej fik 3.pladsen med turneringens ”yngste hold”. På 2.pladsen kom Børglum Klostervej og 1.pladsen blev en helt tæt affære med Løkkensvej, Lyngbyvej og Skøttrup der alle endte med samme pointtal. Løkkensvej var dog helt snært bedre i indbyrdes kampe og kan dermed det næste år kalde sig mester i gadefodbold.

Dommer- og tidtagerhvervet var lagt i hænderne på Preben og Anne Marie som klarede opgaven flot! Eftermiddagen sluttede med kaffe- og kagebord til alle spillere, dommere og tilskuere. Ca. 50 deltog i alt i arrangementet.